Da Martin Egholm vendte hjem til Horsens i 2017 efter år i hovedstadens kaffemiljø, havde han en ambition om at skabe noget andet end den klassiske danske café. Som 26-årig åbnede han La Vie Kaffebar i Thonbogade 16, hvor en frisørsalon tidligere havde holdt til. Her kom kvalitetskaffeen fra København til at møde en fransk-inspireret atmosfære med jazz og vin — en kombination, der ikke ligefrem var hverdagskost i Horsens dengang.
Egholm havde arbejdet ved Kalles Kaffe og Original Coffee i København, to steder der var med til at løfte den danske kaffekultur i 2010'erne. Begge steder var kendt for at tage kaffe seriøst som håndværk — ikke bare som koffein, men som en drik med nuancer, der fortjente omtanke. Den tilgang bragte han med sig til provinsen, hvor kaffeudbuddet stadig var præget af mere traditionelle valg. At en 26-årig valgte at vende hjem med den erfaring frem for at blive i København, hvor kaffemiljøet var større og mere etableret, siger noget om troen på, at Horsens kunne være klar til noget nyt. Det var et væddemål på, at byen havde et publikum, der ville værdsætte specialkaffe og en anden stemning end det velkendte.
At La Vie slog sig ned i Thonbogade var ikke tilfældigt. Området kaldes Horsens' latinerkvarter, et navn der antyder en vis bohemeagtig stemning og kulturel bredde. Kvarteret har historisk huset mindre forretninger, kreative miljøer og spisesteder med personlighed — steder der lever af noget andet end storkundskab. Det er den type byrum, der opstår i gader lidt ved siden af hovedstrøget, hvor huslejen er lavere og eksperimentrummet større. Her finder man oftere de steder, der definerer en bys identitet på en anden måde end kæderne og stormagasinerne gør. Det var den type byrum, hvor en kaffebar med jazzmusik og vinplader på menuen gav mening.
Den fransk-inspirerede profil handlede om mere end bare indretning. Hvor mange danske caféer satser på hygge og fællesspisning, peger det franske ideal oftere mod kontemplation — en kop kaffe, en avis, en stille stund. Det er caféen som et tredje sted mellem hjem og arbejde, et sted man kommer alene uden at føle sig ensom. Jazz på anlægget understregede den stemning, og at der også var vin på bordet, gjorde stedet til noget mere end et rekreativt pitstop mellem ærinder. Det var et sted, man kunne blive. Den kombination af kaffe, vin og musik pegede mod en cafékultur, som er mere udbredt i europæiske storbyer end i danske provinsbyer, hvor afgrænsningen mellem café og bar ofte er skarpere.
La Vie lukkede 22. december 2022, fem og et halvt år efter åbningen. Hvorfor, er der ikke offentlig information om, men det er værd at huske på, at små caféer lever på smalle marginer. En kaffebar som La Vie var afhængig af et lokalt publikum, der aktivt valgte den til — ikke bare ved en lejlighed, men regelmæssigt. Og selv når konceptet er godt, kan økonomien være en udfordring, særligt når omkostninger stiger. For nichesteder gælder det, at de skal finde deres stamgæster hurtigt og fastholde dem over tid. I en by som Horsens, der ikke har samme gennemstrømning af besøgende som København, er der ikke det samme sikkerhedsnet af tilfældige kunder.
At La Vie fandtes i fem år, siger noget om Horsens som by. Der har været plads til nichekoncepter, til folk der kommer hjem med nye idéer og prøver dem af. Byen er ikke kun en gennemrejseby eller et regionalt handelscenter — der findes også et lag af beboere, der søger kvalitet og atmosfære frem for standardløsninger. Det er præcis den type steder, der gør en provinsby levende. De viser, at byen kan være mere end summen af sine butikskæder og storcentre.
I dag står lokalerne i Thonbogade 16 tomme igen — eller måske er der kommet noget nyt. Men La Vie efterlader sig et spor i byens nyere kulturhistorie. Den viste, at Horsens kan rumme mere end det, der giver sig selv. Og for de fem år, den eksisterede, var den et eksempel på, hvad en enkelt person med en idé kan bidrage med til byen.