I 153 år var Horsens Statsfængsel et sted, de fleste horsensborgere kun så udefra. Bag de høje mure levede mandlige fanger under forhold, der ændrede sig markant fra 1853 til 2006 — fra strafferetsprincipper, der var banebrydende for sin tid, til moderne fængselsdrift. I dag kan alle gå ind bag murene, for siden 2012 har det gamle fængsel stået åbent som Fængselsmuseet, hvor både de indsattes og de ansattes historier fortæller om dansk retshistorie set fra en af landets mest lukkede institutioner.
Det er ikke tilfældigt, at netop Horsens blev valgt som placering for Danmarks første moderne fængsel. Da byggeriet startede i 1847, blev stedet bevidst placeret uden for købstaden — en fysisk adskillelse mellem det ordentlige samfund og dem, der havde brudt dets regler. Den slags placering var typisk for store institutioner i 1800-tallet, hvor hospitaler, arbejdsanstalter og fængsler lå i byernes periferi. Men mens andre byer har set deres institutioner forsvinde eller blive omdannet til boliger, har Horsens beholdt bygningen som institution, bare i en helt anden form. Horsens Straffeanstalt var det første fængsel i Danmark opført efter moderne strafferetslige principper, og det siger noget væsentligt om byens rolle i dansk retshistorie. I over halvandet århundrede var fængslet en del af byens identitet, synligt men utilgængeligt.
Da fængslet lukkede i 2006, stod byen med en bygning og en historie, der både var tung og værdifuld. Museum Horsens overtog stedet og åbnede Fængselsmuseet den 16. maj 2012. Museet fik indrettet omkring 4000 kvadratmeter med genstande fra Horsens Museums enestående samling af fængselshistoriske objekter — en samling, der faktisk er verdens største på området. Det er en bemærkelsesværdig ressource, som Horsens dermed har ansvaret for at formidle.
Efter udvidelser i 2016 kan Fængselsmuseet kalde sig verdens største fængselsmuseum. Det er en position, der både afspejler ambitionerne bag projektet og det faktum, at bygningen og samlingen giver nogle unikke muligheder. Museets kvalitet er blevet anerkendt internationalt: Det vandt Oplevelsesprisen i 2015, InAVation Award i 2016 og blev kåret som 'Bedste udenlandske museum 2016' ved Museums & Heritage Awards i London. For en dansk provinsby er det en usædvanlig anerkendelse, og det placerer Horsens på det internationale museumskort på en måde, få andre danske byer kan matche.
Det interessante ved Fængselsmuseet er ikke kun, hvad det viser, men hvordan det formidler. Gennem 153 års fængselsliv får man som besøgende både de indsattes perspektiv — hvordan det var at være indespærret, hvordan hverdagen formede sig — og de ansattes synsvinkel på arbejdet bag murene. Den dobbelte fortælling gør historien mere nuanceret end den enten-eller-fortælling, man ofte møder om kriminalitet og straf. Det er en formidlingsform, der kræver mod, fordi den ikke giver enkle svar på, hvad retfærdighed er.
I dag fungerer FÆNGSLET — som stedet kaldes — ikke kun som museum. Bygningen bruges også til koncerter og konferencer, og bands som Metallica har stået på scene bag de gamle fængselsporte. Det betyder, at stedet lever videre som et aktivt kulturelt mødested i byen, ikke som en konserveret mindepark. For horsensborgere kan det virke uvant at gå til koncert eller opleve museum det sted, der i generationer var forbeholdt en bestemt del af retssystemet.
Fængselsmuseet repræsenterer noget vigtigt for Horsens: en evne til at forvalte en kompliceret arv. Fængslet var en del af byens historie, men ikke nødvendigvis en, alle var stolte af. Ved at åbne det op, formidle dets historie ærligt og bruge det aktivt, har byen vist, at fortiden kan blive til noget værdifuldt uden at skulle glorificeres. Det gør museet til mere end en attraktion — det er et eksempel på, hvordan en by kan forholde sig reflekteret til sin egen historie.
Stedets egen side: faengslet.dk