Horsens har haft sit eget kunstmuseum siden 1906, da Horsens Museumsforening blev stiftet og siden etablerede Horsens Museum. Det vidner om en by, der tidligt prioriterede kunsten som en del af det lokale kulturliv. At dette skete allerede i begyndelsen af det 20. århundrede, siger noget om byens borgerskab og deres ambitioner — en tid, hvor mange provinsbyer først begyndte at tænke på kulturinstitutioner som noget, der hørte til i byen på lige fod med hospitaler og skoler. I dag eksisterer Horsens Kunstmuseum som et selvstændigt, statsanerkendt museum med fokus på dansk billedkunst — især den eksperimenterende kunst fra perioden efter 1980.
Museet holder til i Pavillon Lunden, en klassicistisk bygning fra 1843, der ligger i Caroline Amalie Lunden. Området omkring Lunden er en af de dele af Horsens, hvor byen viser sin historiske side — med parker og ældre bygninger, der danner ramme om en mere rolig bydel end det travle centrum. Kunsten fik sin egen adresse her i 1984, da Horsens Museums kunstafdeling flyttede hertil og blev til et selvstændigt museum under ledelse af Claus Hagedorn-Olsen. Han kom til byen som nyuddannet kunsthistoriker efter en kort ansættelse på det daværende Aarhus Kunstmuseum, og han har siden været museets drivkraft gennem fire årtier. I 2017 blev han anerkendt med Carl Jacobsens Museumsmandslegat ved Ny Carlsbergfondets prisfest — en markering af hans mangeårige indsats.
Bygningen har udviklet sig i takt med museets ambitioner. I 1992 fik Pavillon Lunden en tilbygning, og i 2006 kom endnu en udvidelse. Senest kunne museet i 2017 indvie et nyt magasin og yderligere udstillingsareal, reserveret til Michael Kvium, som har rødder i Horsens. At museet har den største eksisterende samling af Kviums værker, er et udtryk for en særlig forbindelse mellem kunstneren og hjembyen — en samling, der giver mulighed for at følge en af Danmarks mest markante kunstnere gennem hele hans karriere. Den slags dybde i en samling er sjælden. Hvor mange museer spreder sig bredt, har Horsens Kunstmuseum valgt at gå i dybden med enkelte kunstnere, hvilket giver en anden type oplevelse.
Ud over Kvium-samlingen rummer museet omkring 600 værker af Mogens Zieler. Museets hovedvægt ligger på perioden efter 1900, og her er det især den eksperimenterende kunst fra 1980 og frem, der får plads. Det er et kunstsyn, der har præget Horsens Kunstmuseums profil gennem årtierne — en interesse for det undersøgende, det udfordrende og det nutidige frem for det klassiske og afrundede. Denne profil adskiller museet fra mange andre kunstmuseer i provinsen, der ofte har bredere, mere historiske samlinger.
Uden for museet ligger skulpturparken i Caroline Amalie Lunden, hvor kunsten spreder sig ud i det fri. Her står blandt andet Bjørn Nørgaards monumentale 'Menneskemuren' fra 1982, som blev genopført i parken i 2010 som et langvarigt lån. Værket består af over hundrede menneskeskikkelser i beton og skaber en nærmest arkæologisk stemning — som en udgravning af fortiden midt i nutidens park. Også Christian Lemmerz' 'Gestalt (Todesfigur)' kan opleves i parken, hvor skulpturerne indgår i dialog med både museets bygning og den omkringliggende park. At kunsten står frit tilgængelig i byrummet, gør den til en del af hverdagen for dem, der går tur i Lunden.
At Horsens har et statsanerkendt kunstmuseum med denne profil, er ikke en selvfølge for en by af denne størrelse. Det kræver både en samling af kvalitet, faglig ekspertise og en vedvarende prioritering fra både museum og by. Statsanerkendelsen er en faglig godkendelse, der placerer museet i samme kategori som landets øvrige professionelle kunstmuseer — en status, der følger med både forpligtelser og muligheder. Horsens Kunstmuseum er resultatet af over et århundredes kunsthistorie — fra museumsforeningens stiftelse i 1906 til dagens fokuserede samling af eksperimenterende dansk kunst. For den, der går forbi Pavillon Lunden, er der adgang til en samling, der både fortæller om dansk kunsthistorie og om Horsens' egen rolle i den fortælling.
Stedets egen side: horsenskunstmuseum.dk