Lærere søger væk fra folkeskolen – bedre vilkår trumfer løn

Folkeskolelærere, der vælger at forlade deres stillinger i det offentlige skolesystem, søger bevidst mod jobs med lavere løn – men bedre arbejdsvilkår. Det viser et nyt og markant forskningsprojekt fra Rockwool Fonden, der tegner et bekymrende billede for folkeskolen i hele landet – og potentielt også for Silkeborg Kommune.

Lærerne går markant ned i løn

Ifølge Rockwool Fondens analyse er lærerne villige til at acceptere en markant lønnedgang, blot de slipper for de arbejdsvilkår, der præger folkeskolen. Det drejer sig særligt om høj risiko for sygemeldinger, stor arbejdsbyrde og oplevelsen af ikke at have tid nok til den faglige undervisning.

– Vores analyse tyder på, at lærerne, der forlader deres fag i det offentlige, er villige til at gå ned i løn i bytte for arbejdsvilkår, der passer dem bedre. Derfor er det ikke kun løn, men også arbejdsvilkår, der betyder noget, hvis man vil fastholde eller rekruttere flere lærere, siger Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor ved Rockwool Fonden.

En bred tendens blandt velfærdsmedarbejdere

Lærernes afgang afspejler en bredere bevægelse i den offentlige sektor. Mange velfærdsmedarbejdere – sygeplejersker, pædagoger og nu altså også lærere – forlader det offentlige til fordel for privat ansættelse, frivilligt arbejde eller helt nye brancher, typisk med bedre balance mellem krav og ressourcer.

Fonden beskriver det som en strukturel udfordring for folkeskolen: Når de erfarne lærere søger væk, er det ikke primært fordi de vil tjene mere, men fordi de søger et arbejdsmiljø, der respekterer professionens grænser.

Hvad betyder det for Silkeborg?

Silkeborg Kommune driver en lang række folkeskoler med tusindvis af elever. Spørgsmålet er, om Silkeborg mærker den samme tendens som landet som helhed. Rekrutteringsudfordringer og fastholdelsesproblemer er allerede en realitet i mange kommuner, og Silkeborg er ingen undtagelse.

Kommunens skoler har i de seneste år arbejdet med trivselsplaner og arbejdsmiljøinitiativer, men Rockwool-fondens analyse antyder, at det langt fra er nok, hvis de strukturelle vilkår ikke forbedres. Det er selve rammerne for at undervise – forberedelsestid, klassekvotienter og administrativt pres – der afgør, om lærerne bliver.

Hvad kan der gøres?

Ifølge forskerne peger løsningen ikke entydigt på lønstigninger. Investeringer i bedre arbejdsvilkår – herunder mere forberedelsestid, støttefunktioner i klasserne og et styrket fokus på trivsel – kan vise sig langt mere effektive til at tiltrække og fastholde lærere.

For Silkeborg og andre kommuner er budskabet klart: Hvis man vil sikre kvalificerede lærere til fremtidens folkeskole, er det arbejdsvilkårene og ikke kun lønsedlen, der skal i centrum for debatten.

Kilde: Rockwool Fonden / TV MIDTVEST