Erik fra Horsens skulle bevise han aldrig boede i Ukraine – sagen er nu afgjort

I flere måneder har en mand fra Horsens befundet sig i en bureaukratisk labyrint, der nok ville få selv den tålmodigste dansker til at miste modet. I hans CPR-register stod der nemlig registreret en adresse i Ukraine – en adresse, han aldrig har boet på, og et land, han efter eget udsagn aldrig har besøgt.

En absurd situation

Ifølge Horsens Kommune meddelte manden i 2009 via en blanket, at han fraflyttede til Ukraine. Det er noget, han bestemt benægter nogensinde at have gjort. Men systemet havde registreringen, og nu var det op til ham at bevise det modsatte.

For at få adressen korrigeret på Borger.dk måtte han fremlægge dokumentation for, at han ikke havde boet på adressen "Str. Shevchenka 47, Kanin i Cherkasy-regionen, Ukraine". Det er en bevisbyrde, de fleste ville finde absurd: Hvordan beviser man et fravær?

Dyrt dokumentationskrav

Manden indsendte blandt andet en underskrevet erklæring fra sin tidligere arbejdsgiver, hos hvem han havde arbejdet i 25 år, om at han ikke havde været udsendt gennem arbejdet. Det var dog ikke nok for kommunen.

Horsens Kommune foreslog, at han indsende kontoudtog fra perioden 2009 til 2011. Men da manden kontaktede sin bank, fik han at vide, at det ville koste ham mellem 10.000 og 15.000 kroner at fremskaffe de gamle kontoudtog. Det valgte han naturligt nok at afvise.

Sagen afgjort – men et klagespor åbnet

Tirsdag kom den efterlengtede besked fra Horsens Kommune: Adressen er korrigeret i CPR-registret, og ukrainen-afsnittet er slettet fra hans personlige dokumenter.

– Det er rigtig fint, at sagen nu er afsluttet og landet på den rigtige måde. Men jeg er træt af, at det skulle tage så lang tid, siger han til Horsens Folkeblad.

Selvom han er lettet over udfaldet, har han valgt at klage over sagsforløbet til kommunens borgerrådgiver. Han mener, at borgere ikke bør opleve den slags bureaukratiske forhindringer, og at systemet bør gøres mere fleksibelt.

Et spørgsmål om retssikkerhed

Sagen rejser bredere spørgsmål om, hvad borgere kan forvente sig af den offentlige forvaltning, og om bevisbyrden i sager om fejlregistreringer er rimelig fordelt. Det er en diskussion, der rækker ud over Horsens – og som borgerrådgiveren nu skal tage stilling til.