Aarhus sænker klimaambitioner – hvad betyder det for Horsens?

Aarhus Kommune har officielt sænket sine klimaambitioner. Siden 2008 har kommunen stræbt efter at være fuldstændig CO₂-neutral inden 2030, men onsdag eftermiddag meddelte byrådets partier, at målsætningen bliver mere beskeden. I 2030 skal CO₂-reduktionen nu være på minimum 85 procent, med en ambition om 90 procent.

For Horsens-borgere kan udviklingen i nabokommunen tjene som både inspiration og advarsel. Hvis Danmarks grønneste kommune må sænke barren, stiller det spørgsmålstegn ved, hvor ambitiøs klimapolitik egentlig kan være uden statslig opbakning.

Det glippede teknologiprojekt blev afgørende

Hovedårsagen til nedgangen er konkret: I december 2025 valgte Aarhus Kommune ikke at byde ind på staten udbuddet om støtte til et CO₂-fangstanlæg i Lisbjerg. Anlægget skulle have reduceret kommunens CO₂-regnskab med op mod 435.000 tons. Uden denne teknologi manglede kommunen ikke bare en løsning – den manglede helt konkret nogle »brikker«, som Christian Budde fra Venstre formulerer det, ifølge TV 2 Østjylland.

For Horsens betyder dette, at selv kommuner med store økonomiske ressourcer og stærk politisk vilje kan ramme »grænsen« for, hvad der er muligt uden teknologiske gennembrud og statslig finansiering.

Horsens skal lære af Aarhus-erfaringen

SF og Enhedslisten gav ikke uden kamp. Liv Gro Jensen fra SF meddelte, at hun helst ville have holdt fast i CO₂-neutralitet allerede om tre år, mens Isabella Heilmann fra Enhedslisten håber på mere statlig indsats – blandt andet roadpricing – der kan øge det lokale handlerum.

For lokale klimapolitikere i Horsens er beskeden klar: Ambitionen er vigtig, men uden teknologi og statslig hjælp slår virkeligheden tilbage. Det gør det vigtigere end nogensinde at følge Aarhus' eksempel og skubbe til Christiansborg for mere langsigtet klimafinansiering.